Ny forælder i klubben

Velkommen i IF Lyseng Håndbold. 


Vi er glade for, at jeres barn har lyst til at spille håndbold hos os. Nedenfor har vi samlet information, som kan være nyttig som ny forælder i klubben. 


IF Lyseng Håndbold er en forholdsvis lille klub på omkring 200 medlemmer, og som i de seneste år har, og er stadig i vækst.


Klubben består udelukkende af ulønnede, frivillige trænere som hver uge leverer en kæmpe indsats for at give børnene gode håndboldmæssige oplevelser, færdigheder og oplevelsen af holdfællesskab. 


Fællesskab

Klubben har brug for, at I som forældre hjælper til med at skabe fællesskabet. Dette kan gøres på mange forskellige måder.


Vi har brug for at forældre melder sig til poster i bestyrelsen eller tilbyder hjælp til andre løbende opgaver i klubben henover sæsonen som f.eks. støtteaktiviter, finde sponsorer, være døm-selv dommer til kampe eller hjælp i forbindelse med kampe og stævner. 


Har man lyst til at være en aktiv del af børnenes træning og kampe, er der i løbet af året mulighed for at deltage i et hjælpetrænerkursus eller dommerkursus, så man kan blive klædt bedre på til opgaven.

Spørg også gerne jeres barns trænerne om de har brug for hjælp til nogle opgaver  - giv f.eks en hånd med oprydning efter træningen, hvis I alligevel er i hallen.


For at styrke fællesskabet på holdet og i klubben, kan vi også anbefale, at man blive hængende i hallen efter træningen, både børn og forældre, så man lærer de andre på holdet bedre at kende - også udenfor banen. 


Caféen er næsten altid åben i Lyseng Hallen i forbindelse med træningerne eller måske to-tre forældre på et hold kunne have lyst til at arrangere en social aktivitet for holdet.


Meld endelig ind til bestyrelsen, hvis du har nogle nye ideer til aktiviteter, sponsorer, ect. Under fanen bestyrelsen kan du se hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver.



Kommunikation - holdsport og facebook

Alle klubbens medlemmer skal oprettes i Holdsport, som er klubbens platform til kommunikation. 


Herfra kan der udsendes mails og sms, der er en chatfunktion for holdet og herfra foretages tilmelding til aktiviteter såsom træning, turnering/kampe, stævner, sociale arrangementer m.fl..


Flere af klubbens hold har også hver især en lukket Facebookgruppe. Dette kan man forhøre sig om ved holdets træner.

 

Kontingent

Når man har meldt sig ind i klubben, er man medlem af klubben/sit hold indtil man udmelder sig igen. Se vores kontigenter ved at klikke her.


Det betyder, at man automatisk er tilmeldt sit hold fra sæson til sæson, og man i august og januar automatisk modtage en kontingentopkrævning. 


Vær opmærksom på om dit barn er tilmeldt automatisk betaling eller dette skal gøres manuelt fra gang til gang. 


Efterårssæsonen løber fra august (typisk fra uge 34) til december, og forårssæsonen fra januar til maj/juni.